Historien om mit barndomshjem
Skrevet af Ella
Redigeret af Jacob Varberg 2. nov. 2008

Min farfar og farmor byggede Absalonsgade nr. 7.
Senere hjalp min far med at bygge Absalonsgade 20.













Absalonsgade 7

Jeg er født i 1928, vi var 5 søskende, hvoraf de 4 er født Absalonsgade nr 20, min ældste søster blev født i Sjællandsgade i 1918.
Min far var udlært snedker og billedskærer på Trævarefabrikken Thor på Sønderbro.


Far havde værksted Absalonsgade 20 i kælderen til at begynde med, senere blev der bygget værksted. Den bagerste bygning lå langs margarine fabrikken Horsia, skorstenen på billedet tilhører margarinefabrikken.
Værkstedet var inddelt, første del var sprøjterum og alt håndarbejde, midt i værkstedet stod en limovn. Så var der maskinværkstedet, hvor vi børn ikke måtte komme. Der var også et rigtig gammeldags ”das” som blev tømt af kommunen.

















Absalonsgade 20


Kan ikke sige bestemt hvornår kontoret blev bygget. Det startede så flot med kontor, men under krigen blev det lavet om til dieselmaskine værksted, der var bl.a. en stor vandbeholder og udenfor en lille skorsten.

Motoren var købt hos Rudolf Kramper, en magen tid kan ses på Industrimuseet.


Tiderne var jo strenge under krigen. Blandt andet var det ikke til at skaffe tørt træ til fabrikation, så far købte nyfældet træ. Der blev støbt et kogekar i kælderen, hvor træet blev kogt og tørret i tørrerummet.
Det var også et beskyttelsesrum, men vi har nu aldrig opholdt os der. Årsagen var at det store kælderrum blev et opholdsrum for hele familien. Der blev installeret komfur hvor maden blev lavet, det skabte sammenhold for hele familien, men det var en kamp når vi skulle i seng ovenpå.

Jeg syntes også lige jeg vil fortælle, at det lille rum under verandaen var blevet kontor, men ikke ret længe.
Kød var en stor mangelvare, derfor blev det til grisesti. De første 2 grise hed Hans og Grete. Jeg tror vi havde 5 grise i alt.

I de år var det så koldt at min ældste bror kunne løbe på skøjter på Horsens fjord.


Jeg syntes mit barndomshjem er bevaret så flot, så flot.

Venlig hilsen den yngste af billedskærens unger, Ella.