Det Gamle Horsens – kalender 2008

Af fotograf Niels G. Jacobsen, Ballerup

I Horsens Folkeblad den 19. december, kunne man på forsiden af sektion 2, se en overskrift, som lød således ”21-årig boghandler-elev bag lokalhistorisk kalender”. ”Winnie Andersen mener, Horsens har brug for lokalhistorien”.

Når man som jeg til dagligt beskæftiger mig med lokalhistorie og som følge deraf også læser mange bøger, var det selvsagt en overskrift som fængede.

Det som jeg hæftede mig ved var, at det var en 21-årig, som bevidst eller ubevidst, går mod strømmen og i realiteten gør dem der er lidt ”gamle i gårde” til grin, da de i skrift og tale har en tendens til at nedgøre de unges historieinteresse i den tro, at de er rene orakler qva deres skolegang i den ”stråtækte”.

Jeg måtte simpelt hen eje kalenderen ”Det Gamle Horsens” og støtte et så sympatisk tiltag som unge Andersen havde givet sig i kast med.

Nu vil den kloge læser sige til sig selv, ”Hvad vil en i Ballerup med en kalender fra Horsens”. Svaret er enkelt. Min familie ”invaderede” byen i begyndelsen af 1900. Nogle kom fra hjemstavnen i Hjørring via Ålborg og andre tog en ”smutvej” over Odense inden de kom til Horsens og udbredte navnet Gulbech, som i øvrigt staves på forskellige måder, alt efter hvor mange flasker altervin den daværende præst havde prøvesmagt inden han forgreb sig på kirkebogen og noterede en af mine forfædre.

Jeg skal ikke trætte læserne med hele familiens historie, dog skal det nævnes, at min oldemor Petrine Sofie Clausen drev rulleforretning og senere pensionat i Smedegade 49 frem til 1929. Min mormor Tekla Guldbech (bemærk stavemåden) blev i 1924 gift med en rigtig midtsjællænder Marius, som udover at arbejde på Horsens-Odderbanen sammen med makkeren Valentin Hansen frekventerede Sofies pensionat, selvfølgelig fik øje på de ledige piger som endnu ikke var afsat. Valentin blev i Horsens resten af livet og blev gift med Karna. Tekla og Marius flyttede til midtsjælland samme år de blev gift og dermed blev vores Gulbech afdeling oprettet på Sjælland.

Her er det så, at omtalte kalender kommer ind i billedet.

 Smedegade 49A (Foto: Niels Gulbech Jacobsen 2006)

 

 Baghuset Smedegade 49B, henholdsvis 1914 og 2006

(Foto:udlånt af Jan Østergaard Andersen og Niels Gulbech Jacobsen)

 Som de fleste af os der er kommet lidt op i årene har oplevet når man får børnebørn, er deres store interesse for fortællinger fra familiens tidligere liv og levned.

Det er lettere at berette om familiens historie 100 år tilbage, når man har billeder og her er kalenderen og Winnie Andersens arbejde værdifuldt. Specielt, må jeg anerkende, at man har bevaret billederne i de originale farver. Det er sublimt. Alt andet ville have været historieforfalskning.

Se, nu har det ikke været så ligetil at fremtrylle kalenderen, da Bog og Idé tilsyneladende ikke har opdaget den elektroniske verden indenfor lokalhistorie til glæde for os som ikke lige bor i Horsens med omliggende jorde.

Det er skuffende at man ikke sætter kalenderen til salg via Internetshoppen. Udover, at undertegnede har et par gode venner, som er født og opvokset i byen, findes der mange som er udvandret af den ene eller anden grund, som kan have interesse i kalenderen.

Til trods for mine venners alder, har de ikke en Kina-mands chance for at købe den via nettet (det anvender folk over 70 år altså også!). Reelt set, har de to muligheder. At anvende min ”lokalhistoriske pusher” i Horsens, såfremt jeg tillader denne gestus (bestikkelse i form af ”fri bar” er et forhandlingsgrundlag), eller at slå mig ned på hjemvejen efter fremvisningen af det lokalhistoriske pragtværk næste gang vi mødes i klubben til ”Herremiddag”. Hvorefter de kan slås om hvem der skal have hvilke måneder når rovet skal deles. (efter at krykstokke og rullatorer er blevet viklet ud af hinanden)

Hvis vi her på årets sidste dag, skal vende tilbage til min kalender, så investerede jeg i et par stykker, da jeg udover mig selv ville glæde min moster i Holbæk med et eksemplar.

Da jeg via min ”Pusher” i Horsens (tak Jan) modtog kalenderne i dag, blev jeg glædeligt overrasket, for på dem begge stod der skrevet ”Glædelig jul og godt nytår. Ønskes af Winnie Andersen”.

Se, det gør både min mosters og min kalender til noget meget personlig og til et samleobjekt for familien, når rovet engang skal deles i Skifteretten.

Så kære Winnie, hvis ikke du vil gøre dig skyldig i det første mord i Gulbech familien (vi har bedrevet meget andet gennem tiden, men ikke mord), er du nødt til at fortsætte med at producerer kalendere.

Skulle det være et spørgsmål om sponsorer til dit fremragende tiltag, kan jeg kun opfordre til, at man fra byens erhvervsliv i 2008 bakker op om en efterfølger til kalenderen, så vi også får en for 2009. Gerne til salg via Bog og Idés hjemmeside.

Tak for ordet.

NB: Fotografierne i denne artikel findes også på websiden www.horsens.varberg.dk sammen med mange andre dejlige billeder fra Horsens gennem tiden.